(Christiansborg) Klik for rutekort

1900-tallet - Krigens København

History Tours markerer 100-året for Første Verdenskrigs udbrud i 1914 med denne tur om København under Første Verdenskrig. Selvom Danmark ikke deltog i krigen, blev Danmark og København påvirket. Der var kriser med vareknaphed og arbejdsløshed, men også udvikling, hvor kvinder fik valgret, og staten for første gang førte fordelingspolitik med en række reguleringer og sociale tiltag.

Fra Højbro Plads går turen forbi Christiansborg, som Folketinget rykkede ind i i 1918. Undervejs kommer vandringen også forbi Axeltorv, hvor gullaschbaronerne lod sig fornøje af populære revyer i Scala, og hvor Palads Teatret blev bygget som moderne biograf. Vandringen går over Boulevardbanen, som blev bygget under krigen, og som betød et stort fremskridt for togtrafikken. Turen slutter på Staunings Plads. Stauning spillede både som minister og medlem af Borgerrepræsentationen en vigtig rolle i den politiske krise i Danmark, som fulgte i Første Verdenskrigs fodspor.

Vandringen i Krigens København kan This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. som privat gruppetur hele året rundt. Se mere under gruppeture.

Se indslag om turen i Lorry her.