Event: Historisk skattejagt i København eller Helsingør

Ryst medarbejderne sammen i en sjov og engagerende event og få ny viden om København eller Helsingør på en historisk skattejagt som firmaarrangement. Deltagerne deles op i hold, der skal på historisk skattejagt – orienteringsløb. Hvert hold får ved start udleveret et kort over København eller Helsingør, hvor forskellige poster er indtegnet. Med sig får holdene et spørgeark med spørgsmål til hver post. Derefter begiver grupperne sig rundt i København eller Helsingør på jagt efter byens historie.

Firmaarrangement København Helsingør - skattejagt event

Teambuilding på jagt efter historien i København eller Helsingør

Spørgsmålene på spørgearket er af varierende sværhedsgrad. Nogle vil deltagerne kunne svare på ved at orientere sig på stedet, ved andre får de brug for deres historiske basisviden. På den måde vil deltagerne blive guidet igennem Københavns historie undervejs på ruten, og de skal samarbejde om at finde de rigtige svar. Skattejagten slutter ved et udvalgt sted. Her bliver deltagerne præsenteret for de rigtige svar ved et diasshow med billeder fra de steder, der er blevet spurgt om. Svarene vil blive gjort op, og vinderne bliver kåret. Ruten og evt. tema på skattejagten bliver lavet i samarbejde med jer.

Undervejs skal der både samarbejdes og konkurreres, der bliver grint og I får indhold til jeres samtaler senere. Tidsforbruget bliver afpasset, så det passer til jeres program, men typisk tager en historisk skattejagt 2-3 timer. 1½-2½ times skattejagt, hvor holdene går rundt i byen på jagt efter historien og en halv times afrunding med svar, og hvor historiker Christian Holm Donatzky fortæller uddybende om posternes historie. History Tours har mere end 20 års erfaring med byvandringer og events for større og mindre virksomheder og andre grupper.

Hvordan bestiller man et firmaarrangement i København eller Helsingør?

Historisk skattejagt arrangeres som event og firmaarrangement i København og Helsingør samt på Kronborg Slot og Frederiksborg Slot. Laves på dansk og engelsk, få mere information og bestil på info@historytours.dk eller 28 49 44 35.

Se billeder fra en historisk skattejagt her.

Bestil en rundvisning i København og Helsingør med Christian Holm Donatzky

Inviter kollegerne, vennerne, familien, vennerne eller klassen med på historisk byvandring med historiker Christian Holm Donatzky som guide og test evt. jeres viden i en historisk quiz. Private arrangementer laves hele året rundt.