1700-tallet - Enevældens København

København bliver hærget af to voldsomme brande i 1728 og 1795, og mange af Københavns bygninger blev bygget i tiden herefter. Byen er præget af enevældens store bygningsprojekter, mens de kulturelle og politiske strømninger påvirkes af oplysningstidens Frankrig. Storhandel og slavehandel skaber velstand. I epidemien i 1711 dør en trediedel af befolkningen.

Fra Højbro Plads går turen først ad Laksegade, genopbygget efter branden i 1795. Dernæst til Kongens Nytorv - byens kulturelle centrum i 1700-tallet. Fra Nyhavn fortsætter vandringen til Frederiksstaden, anlagt i 1750'erne og opkaldt efter den enevældige konge Frederik V. Turen går ad Amaliegade til Amalienborg. Oprindeligt bygget til adelsfamilier, men siden 1794 kongelig residens. Vi går til havnefronten med de store pakhuse og vender tilbage til Ameliegade, hvor vi passerer Frederiks Hospital og kleinsmed Morten Farums gård. Turen slutter i Fredericiagade med det gamle operahus.

Turen går fra Højbro Plads ved rytterstatuen af Absalon hver lørdag kl. 12 i juni.
Det er muligt at This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. den som privat gruppetur hele året rundt. Se mere under gruppeture.