Byvandring i København 1000-1600 – Den gamle by

På denne byvandring fortæller historiker Christian Holm Donatzky om det gamle København, der udviklede sig i perioden 1000-1600. Den ældste del af København opstod i 1000-tallet. Absalon bygger den første borg i 1167. København bliver den vigtigste by i riget, der i perioder dækker hele Skandinavien. De hanseatiske købmænd fra Nordtyskland dominer udenrigshandlen. København bliver centrum for religiøse stridigheder, der fører til en borgerkrigen Grevens Fejde. Krigen afsluttes med at Reformationen gennemføres og Danmark-Norge bliver lutheransk.

Hvor går rundvisningen hen?

Fra Højbro Plads går turen først ad de gamle stræder i byen ved havnen. Derefter går rundvisningen ad Vimmelskaftet og Skoubogade, der havde et stærkt tysk præg. Dernæst går vi til den vestlige del af den gamle by med Skt. Peders Kirke, byens ældste. Herfra til Nørregade og Frue Plads med universitetsområdet, hvor den gamle bispegård lå. Dernæst til Gråbrødre torv, hvor byens største kloster lå. Gåturen fortsætter til Helligåndshuset, byens vigtigste hospital. Vandringen går forbi Amagertorv med fiske- og grønttorvet og slutter turen ved Nikolaj Kirke, reformationens centrum i København.

Bestil byvandring i det gamle København som privat gruppetur

Denne byvandring i det gamle København kan bestilles som privat gruppetur hele året rundt på info@historytours.dk. Se mere under gruppeture. Programmet for de åbne byvandringer i København og Helsingør kan ses under historiske byvandringer.

Historiske byvandringer i København og Helsingør med Christian Holm Donatzky

Kom med på en historisk byvandring med historiker Christian Holm Donatzky i København og Helsingør. Se programmet for de åbne byvandringer fra april til september, hvor man bare kan møde op som privatperson.

Bestil en rundvisning i København og Helsingør med Christian Holm Donatzky

Inviter kollegerne, vennerne, familien, vennerne eller klassen med på historisk byvandring med historiker Christian Holm Donatzky som guide og test evt. jeres viden i en historisk quiz. Private arrangementer laves hele året rundt.