Byvandring i København om Bertel Thorvaldsen

På denne byvandring i København fortæller historiker Christian Holm Donatzky om Bertel Thorvaldsen – hans liv og karriere, der bragte ham til Italien, hvor han var i mere end 40 år. I Danmark var billedhuggeren kongen af guldalderen og blev fejret som ingen anden – ikke mindst, da han kom hjem til København i 1838. Flere af bestillingerne i København fik han pga. de katastrofer, der lagde en del af København i aske – brande og briternes bombardement i 1807. Bertel Thorvaldsen er Københavns eneste æresborger.

Hvor går rundvisningen hen?

Fra Højbro Plads går turen til Thorvaldsens Museum, der blev rejst til at huse Thorvaldsens skulpturer, som han donerede til København. Vi går ind i Vor Frue Kirke, som Thorvaldsen leverede skulpturer til. Vandringen kommer også forbi stedet, hvor Borups selskab – som Thorvaldsen var medlem af – holdt til. Rundvisningen går forbi flere af de steder, Thorvaldsen boede i København i Ny Adelgade, Grønnegade, Brøndstræde og Åbenrå. Gåturen slutter ved Charlottenborg, hvor Thorvaldsen havde æresbolig, da han kom hjem til Danmark, og hvor han studerede som ung.

Bestil byvandring i København om Bertel Thorvaldsen som privat gruppetur

Denne byvandring i København om Bertel Thorvaldsen kan bestilles som privat gruppetur hele året rundt på info@historytours.dk. Se mere under gruppeture. Programmet for de åbne byvandringer i København og Helsingør kan ses under historiske byvandringer.

Historiske byvandringer i København og Helsingør med Christian Holm Donatzky

Kom med på en historisk byvandring med historiker Christian Holm Donatzky i København og Helsingør. Se programmet for de åbne byvandringer fra april til september, hvor man bare kan møde op som privatperson.

Bestil en rundvisning i København og Helsingør med Christian Holm Donatzky

Inviter kollegerne, vennerne, familien, vennerne eller klassen med på historisk byvandring med historiker Christian Holm Donatzky som guide og test evt. jeres viden i en historisk quiz. Private arrangementer laves hele året rundt.