Byvandring i København om Den Spanske Syge

På denne byvandring i fortæller historiker Christian Holm Donatzky om Den Spanske Syge, der ramte København i tre bølger i 1918-1920. Den er Verdenshistoriens værste influenzapandemi, der på verdensplan dræbte 50 mio. mennesker, heraf 15.000-18.000 i Danmark. Næsten alle københavnere var påvirkede af den; enten fordi deres familie var ramt, eller fordi de tog del i plejen af de syge. Mange af de tiltag, som myndighederne tog dengang, minder om tiltagene under Covid-19-pandemien.

Hvor går rundvisningen hen?

Fra Højbro Plads går turen forbi mange af de steder, hvor der blev indrettet lazaretter. Det gælder bl.a. Regensen, hvor der blev indrettet lazaret for de studerende i Festsalen. Vi kigger også over imod Sølvgade Kaserne, hvor der indrettet midlertidigt lazaret for hæren – soldaterne blev særligt hårdt ramt i epidemiens første bølge. Hæren havde også Garnisonssygehuset i Rigensgade, som rundvisningen kommer forbi. Gåturen slutter i Fredericiagade, hvor der blev indrettet influenzalazaret i bygningen, der havde været brugt som rigsdagsbygning, men som stod ledig, da Rigsdagen kort forinden var rykket ind på Christiansborg.

Bestil byvandring i København om Den Spanske Syge som privat gruppetur

Denne byvandring i København om Den Spanske Syge kan bestilles som privat gruppetur hele året rundt på info@historytours.dk. Se mere under gruppeture. Programmet for de åbne byvandringer i København og Helsingør kan ses under historiske byvandringer.

Historiske byvandringer i København og Helsingør med Christian Holm Donatzky

Kom med på en historisk byvandring med historiker Christian Holm Donatzky i København og Helsingør. Se programmet for de åbne byvandringer fra april til september, hvor man bare kan møde op som privatperson.

Bestil en rundvisning i København og Helsingør med Christian Holm Donatzky

Inviter kollegerne, vennerne, familien, vennerne eller klassen med på historisk byvandring med historiker Christian Holm Donatzky som guide og test evt. jeres viden i en historisk quiz. Private arrangementer laves hele året rundt.