Byvandring i København om Frederik 7.

På denne byvandring i København fortæller historiker Christian Holm Donatzky om Frederik 7. I Frederik VII’s regeringstid blev Grundloven vedtaget, Danmark var i krig med Det Tyske Forbund og voldene faldt i København. På turen bliver deltagerne ført ind i perioden 1800-2000, mens man hører om Frederiks begivenhedsrige liv i en afgørende periode i Danmarkshistorien.

Hvor går rundvisningen hen?

Fra Højbro Plads går turen først til Christiansborgs Slotskirke, hvor Frederik blev konfirmeret og gift første gang. Dernæst til Frederik VII’s rytterstatue, rejst til minde om Grundlovens giver. Dernæst rundt om Christiansborg – Frederik er den eneste konge, der boede på det 2. Christiansborg. Gåturen fortsætter over Marmorbroen og ad Rådhusstræde til Nytorv med det tidligere rådhus og nuværende byret. Københavns Borgerrepræsentation var med til at lægge pres på Frederik 7., da han erklærede sig som konstitutionel monark. Rundvisningen fortsætter til Vimmelskaftet, hvor Louise Rasmussen havde sin butik. Hun blev senere gift med Frederik og blev Grevinde Danner. Vandringen fortsætter ad Nørregade og Studiestræde og slutter turen på Rådhuspladsen.

Bestil byvandring i København om Frederik 7. som privat gruppetur

Denne byvandring om København i perioden 1800-2000 og Frederik 7. kan bestilles som privat gruppetur hele året rundt på info@historytours.dk. Se mere under gruppeture. Programmet for de åbne byvandringer i København og Helsingør kan ses under historiske byvandringer

Historiske byvandringer i København og Helsingør med Christian Holm Donatzky

Kom med på en historisk byvandring med historiker Christian Holm Donatzky i København og Helsingør. Se programmet for de åbne byvandringer fra april til september, hvor man bare kan møde op som privatperson.

Bestil en rundvisning i København og Helsingør med Christian Holm Donatzky

Inviter kollegerne, vennerne, familien, vennerne eller klassen med på historisk byvandring med historiker Christian Holm Donatzky som guide og test evt. jeres viden i en historisk quiz. Private arrangementer laves hele året rundt.